Teknik, der tager pusten fra dig
Mød den førende AMD Ryzen™ Threadripper™ PRO-baserede workstation. Med al dens kraft, hastighed og ydeevne kan Lenovo ThinkStation P8 klare arbejdsintensive workflow og avancerede applikationer i legende let stil, herunder AR/VR, AI-modellering og datavidenskab. Den har avanceret køling, lager og hukommelse og et ikonisk modulært Aston Martin-inspireret kabinet, som gør det nemt at udskifte komponenter og udvide dette monster af en maskine.
Den ydeevne, du har brug for – når du har brug for den
Aston Martin, den ikoniske britiske producent af luksussportsvogne, og ThinkStation deler to afgørende egenskaber: høj ydeevne og ergonomisk design. Du får begge dele med ThinkStation P8. Med et kabinet, der kan åbnes uden værktøj, drevadgang på forsiden og et hot-swap-drev er denne modulære workstation legende let at tilpasse og opgradere. Desuden kan CPU-kernerne og hukommelsen skaleres til dine arbejdsbelastninger og behov – med flere muligheder for strømforsyning og lagerkapacitet.
Ægte kræfter, du kan regne med
Den skalerbare, rack-optimerede ThinkStation P8-workstation har masser af slagkraft – både på skrivebordet og i datacenteret. For det første har den det højeste antal kerner i en workstation med en single-socket (helt op til svimlende 96). Den har en banebrydende computerarkitektur med optimeret køling og støjniveau for at maksimere og strømline ydeevnen. Den understøtter også op til tre NVIDIA RTX™-grafikkort til tunge grafiske opgaver, 3D-gengivelse, spiludvikling og meget mere.
Holdbar, pålidelig og bæredygtig
Hver eneste ThinkStation P8 gennemgår strenge Lenovo-test for at sikre, at den kan levere maksimal oppetid, som er altafgørende i missionskritiske miljøer. Et stort antal uafhængige softwareleverandører (ISV’er)* har også vurderet, at den nemt kan klare computerkrævende, flertrådede opgaver. Den leveres desuden med en række registreringer og certificeringer for energieffektivitet og bæredygtighed, herunder EPEAT® Gold og TCO 9.0. Og emballagen består af genanvendt og/eller biobaseret indhold og/eller indhold fra bæredygtigt skovbrug.
*Se den komplette liste over ISV-certificeringer
Sikkerhed uden gætteri
I hjertet af enhver ThinkStation P8-workstation ligger ThinkShield – en pakkeløsning med vigtige hardware- og softwaresikkerhedsfunktioner, der arbejder sammen om at beskytte din workstation og dine data. Den omfatter TPM (Trusted Platform Module) til at kryptere dine adgangskoder og data. Smart USB Protection forhindrer uautoriseret adgang til USB-portene, som P8 har mange af. Du får også en selvreparerede BIOS-funktion, hvis systemet skulle blive beskadiget eller udsat for ondsindede angreb. Og der er en Kensington Security Slot™ til at sikre din pc fysisk.